7. februar 2011

Hvad er musik?

Ligesom alle andre former for kunst er der mange meninger om hvad begrebet ”musik” dækker. 
Den almene opfattelse af ordet er et bredt dækkende udtryk for forskellige lyde – lydbølger, der optræder i en æstetisk form. Lydene variere i længde og højde og frembringer derved forskelligeartede udtryk. ”Musik” er altså lyde, toner, der frembringes på et instrument eller synges. Alt hvad der falder inde for disse rammer kaldes altså for ”musik”.

Spørgsmålet er nu, om ”musikkken” dannes før, eller efter lydbølgerne rammer vores ører? Ville der være musik til stede hvis et stereoanlæg spillede et musikstykke uden at nogle hørte det? Er det så ikke netop blot lydbølger, som sendes ud  rummet?
Videre kan man spørge, om der altid er ”musik” til stede når disse lydbølger nu engang rammer ørerne? Jeg synes absolut ikke der er spor af musik i f.eks. det amerikanske dødsmetal band Cannibal Corpes, selvom jeg tydeligt hører guitaren flintrer op og ned og trommeslageren tæske løs på hans trommerne. For mig lyder det som ren larm og fuldstændig meningsløs ”musik”, for nu engang at bruge dette udtryk (for hvad skulle man ellers kalde det?). Når denne gruppe nu alligevel har udgivet 11 plader, et bokssæt, et livealbum og solgt over en million albums, kan man næppe nedgøre selve bandet, for nogle menneske må da finde mening i det de laver. 

Musik er altså et fænomen som man oplever, når man ser en mening i det der fremføres – man må altså have lært at lytte til Cannibal Corpes før man kan se det som værende en ”musikalsk oplevelse”. Omvendt ville en af førnævnte bands trofaste fans næppe se noget musik i Mozart, som for deres smag nok ville være en anelse for tamt.
Man kan altså ikke snakke om hvornår der er musik, uden først at tage højde for det menneske som lytter til den, men til gengæld kan man snakke om hvad musik er, hvis man ser på det udfra et synspunkt, hvor man kan forstå og se musikken i al musik der findes.

Sætter man en person til at forklarer hvad musik er, ville vedkommende ufatteligt hurtigt komme til kort, og i stedet begynde at opremse en masse facts omkring skabelsen af musik:

”En violinist vil med buen sætter strengene i svingninger, disse svingningerne vil overføres via stol og stemmestok og få hele instrumentet til at frembringe en klang, der, afhængig af musikerens tilegnede færdigheder, kan få os til at græde, grine eller græmmes.”

Eller vedkommende kan opremse alle de ting som IKKE er musik.
En sko, en vandpyt, en bilmotor (her bevæge vi os ud på tynd is, da en bilentuiast nok er af en anden mening) osv osv…
Selve kernen i musikken er altså svær at beskrive. Dette til trods for at ikke et eneste menneske på jorden er i tvivl om de lytter til musik eller ej.

Mennesket kan indeles i krop, sind og ånd/sjæl.
Det mest håndfaste af disse tre er kroppen eller alt det fysiske. Verden er blevet, og bliver det stadig, udforsket på kryds og tværs i 500 år. Mindre og mindre dele af mennesket er kommet frem i forskernes mikroskoper, astrologernes satelitter er kommet længere og længere ud i verdensrummet, man ved stort set alt om fysisk helbredelse – symptombehandling og meget få områder inden for naturvidenskaben er stadig uopdaget land.

Ved sindet er der straks mere at tage fat på. Sindet er, udover selve hjernen, som vel egentlig hører til i materie-kategorien, en temmelig ikke-fysisk-håndterbar ting, som psykologer ustandseligt bliver ved med at finde nye uopdagede kroge i. Ofte er billedet sløret og man må tit antage i stedet for at konstaterer.

Ånden er et mysterium hvor den menneskelige fornuft stopper. Alt der i verdenshistorien har været uudforsket og ude af stand til at blive forklaret har været tilskrevet ånden – gud, ånder, spøgelse, djævelen samt diverse andre overtroiske væsener. Eftersom mere og mere bliver udforsket svinder ånden mere og mere ind, og hvem ved om den en dag helt forsvinder, og hvad mennesket så gør? For forsvinder ånden, forsvinder musikken, og allerede i vor dag har man set hvor stor en magt musikken har på mennesket, og ingen ved endnu, hvor stor magt den får, hvis den forsvinder. For man savner intet, før det er væk.

Sættes en person til at forklarer kroppen og den fysiske verden, ville han kunne redegøre for meget ved brug af et simpelt 100 % forståeligt sprog.
Ved sindet bliver det sværere, og tvetydigheden sætter ind - poesien fødes.
Ved ånden må vedkommende give op, og overgive sig til brug af paradokser.
Kærlighed (der om noget må siges at være et åndeligt fænomen - prøv at forklar kærlighed) kan 
f.eks meget præcist beskrives og genkendes ved paradokset:

”Hun er hverken smuk eller grim, men alligevel det smukkeste jeg har set”

Ikke mange ville være i tvivl om følelsen, men ”oversættes” det til hverdagssprog kunne sætning lyde:

”Kagen koster hverken 10 kr eller 5 kr, men alligevel 10 kr.”

Komplet nonsens!

Jo længere op ad stigen vi kravler, dets nærmere kommer vi sprogets sammenbrud, og ved ånden går det galt, og vi mister evnen til at sige noget som helst meningsfyldt omkring tingene. En ting som kærlighed er dog ikke noget fremmed i vores hverdag, så der er altså tale om en ting, der skal opleves og som ikke lader sig forklarer. Ligeledes med musik.

Instrumentets fysik, musikerens flytten på fingre, pusten, slag og lydbølgerne i tilhørernes ører alle er fysiske ting.
Sindet står hos musikeren for strukturen i spillet, ideen, følelserne (som hos en god musikere kan kontrolleres og leveres på kommando) og hos tilhøreren som følelserne, de forskellige dele af musikken, strukturen, genkendelsen af melodi osv.
Tilsidst er ånden repræsenteret ved det overordnede, irreducible, udefinerbare begreb kaldet ”musik”. Ingen ved præcis hvad det er, men alle kan genkende det.

Som ved farverne. Prøv at forklare farven ”rød”. Umuligt!
Prøv derefter at udpege en rød genstand. Umuligt at gøre forkert, da man kan genkende den – da man har oplevet farven rød. En blind person der aldrig har oplevet rød, har det anderledes. Man kan forklarer nok så meget, men farven lader sig ikke forklarer. Man skal opleve den.

”Hvor ord svigter, taler musikken” (H.C.Andersen)

Så drop med at læse om musik - denne blogs ufattelige evne til at smovse rundt i emnet, uden at komme nogle vegne beviser alt! 

Oplev musik!

2 kommentarer:

  1. Hej Kern..!
    Ved indledningen går det allerede galt efter min mening.. Alt kan fortolkes som musik. Tjek John Cage interview ud på youtube.. Han ynder at lukke op for vinduet i en storby og høre trafikkens musik. Det var også ham der skrev 4.33 som jo bare er stilhed, men stadig musik..
    Musik er musik så længe der er nogen der siger det er musik.
    Desuden skinner Peter Bastian meget igennem ;-)

    Kh

    SvarSlet
  2. Det kommer jo an på hvordan man definerer musik. Hvis musik er en kunstart er jeg uenig med ham (John Cage).

    SvarSlet