6. januar 2011

Blog no. 1

Hej.
Jeg vil gerne understrege at jeg absolut ingen erfaren blogger er (da jeg aldrig har blogget før), og jeg har heller ikke i skrivende stund nogle intentioner om nogensinde at blive det...
Bag ved enhver handling ligger en række overvejelser - bevidste som ubevidste!
Dette rækker helt ned i de helt små ting - sætter jeg det ene ben foran det andet vil jeg øge risikoen for at falde, hvis jeg ikke gør det samtidig med at jeg beholder det andet ben på jorden. Ligeledes vil det i det umildbare objektiv være en stor fordel at sætte foromtalte ben en anelse ved siden af det første i den hensigt senere at kunne bevæge dette ben videre frem foran det andet ben og derved få resten af min krop til at bevæge sig derhen i den retning jeg nu ønsker. Den retning er ret så bevidst fastslået og tit med et bestemt mål for øje. Men tænk nu, hvis du havde taget en anden beslutning omkring din færd. Evt. ladet dit første ben bevæge sig i den stik modsatte retning. Hele din verden ville muligvis havde set anderledes ud, hvis du havde gjort en enkel lille ting anderledes - beslutningen ville formere sig som et tælletræ: 1 bliver til 2 til 4 til 8 til 16 til 32 til 64 til 128 til 256 til 512 til 1024 til 2048 til 4096 osv. Over længere sigt kan det have vidtrækkende konsekvenser - måske... Det får vi bare aldrig at vide, da øjeblikket er forbi.
Du kunne have blevet lottomillionær hvis skæbnen bare ikke havde ladet dig gå til højre istedet for venstre.
I den forbindelse kan de "kloge" bloggere herinde så fundere over om enhver ting i verden, enhver bevægelse ikke er en kulmination på hele verden fra Big Bang og indtil nu. Og samtidig prise sig over muligheden for et split-sekund efter at opleve den næste kulmination om muligt endnu større end den første... Jeg vil glæde mig til at falde over en blog, der rummer en del af denne tankegang, da jeg ikke selv har evnerne til at udtrykke mig klart andre steder end i mit eget hoved. Jeg fungere bedst i dialog med et levende menneske frem for med mig selv via en computerskærm. [Læs: SKRIV EN BLOG FOR HULEN OM MENINGEN MED LIVET DIG DERUDE, og jeg vil elske at gå ind i en heftig debat, blot jeg har et udgangspunkt]
Dette burde forklarer mine intentioner om aldrig selv at blive blogger. Istedet vil jeg kalder mig for en "kommentagger", der måske i ny og næ poster noget herinde, som DU så kan tænke over, give din mening og så tar vi den derfra...

Indtil vi ses igen
Kern

Ingen kommentarer:

Send en kommentar